Geir Thompson: Situasjonsbestemt ledelse

Situationsbestemt ledelse er for mig et nøglebegreb i den daglige ledelse, og derfor glædede jeg mig meget til at læse en længere bog om emnet

Thompson lægger ud med at beskrive hvad situationsbestemt ledelse er og viser derefter hvorledes situationsbestemt ledelse kan anvendes i forhold til teamudvikling, som konflikthåndtering-, medarbejdersamtale- og lederudviklingsværktøj. Og uanset hvilket område, Thompson beskriver, er hans hovedbudskab, at en leder bør være fleksibel i samspil med andre mennesker, og at lederen skal tage udgangspunkt i den situation, lederen til enhver tid står overfor. Dette skyldes, at denne fleksibilitet og evne til at diagnosticere (forstå medarbejderen, gruppen, situationen) giver det bedste udgangspunkt for ledelse – altså at opnå resultater gennem andre mennesker.

Situationsbestemt ledelse
Situationsbestemt ledelse handler grundlæggende om at kunne diagnosticere en medarbejders motivation og kompetence – eller en gruppes – og der gives typisk fire kombinationer: høj motivation, lav kompetence; lav motivation, lav kompetence; lav motivation; høj kompetence; og høj motivation, høj kompetence. Alt efter kombinationen skal lederen være styrende og/eller støttende samt vurdere medarbejderens indflydelse; Thompson taler om instruerende, sælgende/overtalende, deltagende og delegerende lederstil som modsvarer de fire kombinationer.

Et gennemgående ved Thompsons fremstilling er desuden, at han understreger, at lederen skal fastsætte mål, skal holde sig a jour med udviklingen i arbejdsudførslen, evaluere resultatet, giver tilbagemeldinger til medarbejderen samt at lederen skal være fleksibel og en dygtig diagnostiker, som kan vurdere medarbejderens motivation og kompetence.

For så vidt kan man ikke sætte en finger på Thompsons fremstilling. Den er fin, den er klar, og den er logisk i sin opbygning. Samtidig er sproget befriende let og ligefremt. Men der er intet nyt – det er en komplet standardfremstilling.

Situationsbestemt ledelse – udvidet
Thompson præsenterer også situationsbestemt ledelse i forhold til teams og som konflikthåndtering-,
medarbejdersamtale- og lederudviklingsværktøj. Og de tre første områder viser nogle svagheder ved teorien – i hvert fald i Thompsons fremstilling.

Det lykkedes ikke for Thompson at vise, at situationsbestemt ledelse er det bedste værktøj i forhold til at diagnosticere grupper og sikre deres udvikling – Thompson synes også selv lidt på halvkritisk halvdistance af teorien på dette område – og i forbindelse med konflikthåndtering er der kun fleksibiliteten og den diagnostiske evne tilbage (men det er altså ikke nok til at adskille situationsbestemt ledelse fra andre teorier), mens der i medarbejdersamtalen primært er diskussionen af mål og kompetencer tilbage ( -igen ikke noget, der adskiller situationsbestemt ledelse fra andre teorier).

Lidt mere interessant bliver situationsbestemt ledelse, når det vendes og bruges til at spejle lederen: hvilke typiske adfærdsmåder har du som leder? Er du altid meget instruerende, overtalende/sælgende, deltagende eller delegerende – for alt efter din lederadfærd kan du have lettere ved at håndtere bestemte typer medarbejdere og være bedre eller dårligere til at se, hvilken medarbejder, der kan løse en opgave bedste, og hvordan medarbejderne kan udvikles.

For lidt situationsbestemt ledelse
Der hvor bogen taber i værdi for mig er, at den aldrig eksemplificere og næmerst aldrig diskuterer og
problematisere teorien. Og når det sker hos Thompson prøver han ofte at lappe på teorien ved at tale om grader af at være støttende og styrende. Men det er ikke tilstrækkeligt.

Dels fordi der i høj grad er vidt forskellige motivationsstrukturer – det der motiverer den ene, tænder den anden fuldstændig af – ligesom kompetenceudvikling ikke lader sig sætte på en formel, den kan fx skulle foregå i vidt forskellige tempi.

Dels fordi en medarbejders motivation og ønsker om kompetenceudvikling er dybt påvirket af medarbejderens arbejdsmæssige personlige, sociale og faglige situation, altså et højkomplekst felt af personrelationer, traditioner, værdier osv. osv., såvel som medarbejderens private situation, familiært, evt. sygdom, psykiske habitus, drømme om fremtiden osv.osv.

Desuden kommer Thompson kun til allersidst med et par cases som oplæg til en gruppediskussion, hvor der antydes nogle konkrete problemstillinger – og dette sætter hele bogens manglende konkrete refleksionsniveau i relief.

Pointen er ikke, at det er en dårlig bog; den kunne bare have været meget mere interessant – og jeg er stadigvæk ligeså overbevist om, at situationsbestemt ledelse er et vigtigt ledelsesmæssigt værktøj som før jeg læste bogen; men jeg ville meget gerne have været blevet meget klogere end før… og det er jeg desværre ikke.

Geir Thompson: Situasjonsbestemt ledelse, 2007, Gyldendal Norsk Forlag, Olso

Advertisements
med emneordet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: