Kari Hotakainen: De uberørte

De uberørte handler mest om ensomme mennesker, en hel del om moderne seksualitet og lidt om kærlighed

Leila Korhonen og Antero Mokka er hovedpersonerne i Hotakainens fine bog De uberørte. De ligner hinanden, fordi de begge er ensomme, uden af kontakt med deres egen seksualitet og meget langt fra en mulig kærlighed.

Leila Korhonen driver selvstændig virksomhed. Virksomheden hedder Ømhed og Nærhed A/S, og her lindrer hun andres ensomhed mod betaling ved at give dem massage og lytte til dem. Ømhed og Nærhed. Boström er en af hendes kunder.

Antero Mokka er kriminalkommissær. Han giver også sin klienter – tyve, mordere mv. – al sin opmærksomhed; faktisk så meget opmærksomhed, at hans eget liv er forsvundet. Mokka arbejder på sagen om Boström – Boström er nemlig forsvundet.

På den måde bliver Boström bindeleddet mellem Leila Korhonen og Antero Mokka – det der bringer dem i kontakt med hinanden og bringer handlingen fremad i bogen og binder den sammen.

Der skal ikke afsløres mere af handlingen, selvom selve handlingen er meget enkel og meget gennemskuelig.

Bogens egentlige drive og styrke ligger et helt andet sted, nemlig i fremstillingen af en menneskelig ensomhed, der er så stor, at mennesket taber kontakten med sig selv. Og især fokuserer Hotakainen på tabet af kontakten med sin egen seksualitet – et forhold han fremskriver i en satirisk refleksion over pornografiens frigivelse. En frigivelse som ikke bliver en seksuel frigørelse, men nærmere slår om i sin dialektiske modsætning: en seksuel fremmedgørelse.

Og så har bogen en fortællerform som gennem fragmenter danner en mere og mere sammenhængende historie, ligesom hovedpersonernes liv tager form, og en fortællestil, der ind imellem har nogle helt fantastiske billeder, helt fantastiske formuleringer – og en nærmest kær fælles forestillingsverden hos hovedpersonerne om kroppe og seksualitet.

De uberørte kan anbefales. Det er en fin bog. Ikke et mesterværk, men en fin bog man heldigvis ikke lige glemmer igen.

Kari Hotakainen: De uberørte, 2008, Gyldendal, København

Advertisement

Anna Bridgwater: Søster til låns

Jeg har læst Anna Bridgwaters bog Søster til låns. Den handler om Annas lillesøster, Margaret, som fik leukemi og døde som 35-årig. Mest handler den om Annas liv med Margaret – lige fra Margaret dukkede op som et to måneder gammelt adoptivbarn i en næsten almindelig engelsk familie, bosat i Danmark, til hun dør 35 år senere.

Det er befriende, at det ikke er en bog om Margaret, men om Annas liv med Margaret. For det giver fortællingen en ærlighed, som matcher dens emne. Og Anna er ærlig og usentimental i sin beretning – hun elsker sin søster, hun savner sin søster, og hun bliver splittet mellem sin søster og det adoptivbarn, hun selv får undervejs i Margarets sygdomsforløb, lige så vel som hun tager valg, som gør ondt, og erkender lettelsen, da Margaret dør, selvom sorgen er ved at drive hende ind i en depression.

Det er en anbefalelsesværdig bog, fordi den giver et blik på, hvor svært det er at være så tæt på et andet mennesket, som dør over flere år. Det er en anbefalelsesværdig bog, fordi den er fortalt i et ligefremt sprog, ærligt, usentimentalt og med en oprigtig kærlighed til Margaret. Det er en anbefalelsesværdig bog til alle, som har eller har haft mennesker tæt på sig som er døende eller døde. Men mest af alt er det en anbefalelsesværdig bog, fordi Anna tør stå ved sine følelser og sine handlinger og fortælle om dem – også selvom de ind imellem bryder med normen.

Anna Bridgwater: Søster til låns – en beretning om familiebånd, kræft og kærlighed, 2008, Thaning & Appel, København